HVIS MIN ÆGTEFÆLLE GÅR BORT, VIL STATEN ARVE?

I forbindelse med arv & testamenter er jeg tit blevet spurgt, om det er rigtigt, at staten arver, hvis man ikke opretter testamente i Spanien. Jeg har også set flere lignende spørgsmål på nettet og til mig selv, fordi nogen har hørt, at når man går bort, er det staten der arver, ikke ægtefællen eller børnene.

Hurtigt svar: nej. Staten arver ikke når en dansker eller anden udlændige dør og efterlader sig aktiver i landet.

Bare fordi man ikke er spansk, respekteres arveloven og arverækkefølgen. Overordnet set, uanset om man er underlagt dansk eller spansk lov, når et bo skal gøres op, findes der regler for, hvem der arver, når man går bort. Det bestemmes i arveloven i det pågældende land, og det skal respekteres, uanset hvillet pas man har, uanset hvor man bor, og uanset hvilket land personen døde i.

Dette betyder dog ikke, at staten aldrig kan komme til at arve, men det er meget sjællent. Hvis afdøde ingen arvinger har, altså hverken overleven familie eller et testamente, der bestemmer til hvem boet skal gå, og efter en længere periode og proces, så kan staten arven. Men det er hverken automatisk eller nemt, at staten går ind og bliver arving. Så uanset om man laver testamente (i Spanien eller Danmark), og uanset om man har nær eller fjern familie, så kan staten ikke overtage et bo, blot fordi afdøde ikke var spansk statsborger eller fastboende i landet.

Både dansk og spansk lov bestemmer en arverækkefølge, hvilket er en liste over, hvem der skal arve og i hvilken rækkefølge. Der tages dermed også højde for, at hvis den nævnte arving ikke findes, hvem der træder i dennes sted. Det er arverækkefølgen. Udover det bestemmer loven også, hvem der skal arve og hvor meget, så som tvangsarven, fordeling mellem f.eks. ægtefælle og børn, osv. Og så findes der selvfølgelig også den del, man selv kan bestemme over, som man selv kan fordele mellem andre familimedlemmer, venner, organisationer, eller hvad man måtte foretrække.

Noget helt andet at have i mente er, at man i Spanien selv skal påbegynde en boopgørelse. Der findes ikke en instans i Spanien som Skifteretten, og det meddeles ikke automatisk til diverse instanser, at en person er gået bort, så indtil man selv informerer om dødsfaldet, vil det ikke være kendt i Spanien. Det vil i principet kun være nødvendigt at skulle gennem retten, hvis der mellem arvingerne er uenighed, men er det ikke tilfældet, vil de efterladte skulle kontakte en advokat for at få boet opgjort og aktiverne fordelt og overført til arvingerne. Det kan tage sin tid, især sammenlignet med Danmark, men det er ikke en udfordring i sig selv, at afdøde er udlænding med aktiver i Spanien.

Men selv når man ikke påbegynder boopgørelsen, eller hvis processen sættes igang flere år efter dødsfaldet, vil staten stadig ikke arve. Kort fortalt, hvis staten skal arve, skal de først blive bevidste om, at der findes et uopgjort bo, de skal undersøge og sikre sig, at der ingen arvinger findes, og derefter skal de igangsætte boopgørelsen, med alt hvad det indebærer af arbejde og udgifter, hvilket meget sjællent ses.

Det skal derfor ikke være en bekymring, når man har aktiver i Spanien, om hvorvidt ens arvinger mister boet til staten, men det er dog stadig min anbefaling, at man opretter testamente for at sikre sig, at der ikke er nogen tvivl om, hvordan man ønsker sit bo fordelt, når man ikke længere er her, så procesen bliver så nem og hurtig som muligt for de efterladte.

Man kan læse nærmere om testamentets indhold under “Nyheder”.


0 Comments

Leave a Reply

Avatar placeholder

Your email address will not be published.