USKIFTET BO I SPANIEN – KAN DET LADE SIG GØRE?
Jeg har arbejdet med arvesager for danskere i mange år, og i de fleste tilfælde står jeg overfor at skulle anvende uskiftet bo til de spanske aktiver. Men det er ikke så ligetil, som man kan tænke, at det burde være, for det er ikke en figur der findes i det spanske juridiske system.
Uskiftet bo er vel kendt og anvendt i Danmark, når der sker dødsfald i en familie med fælles børn. Det er en figur der tillader den overlevne ægtefælle at fortsætte med ejerskabet og forvaltning af boet, uden at skulle skifte med de fælles børn. Det betyder dog ikke, at børnene vil gå glip af arv, men de skal vente til begge forældre er gået bort. Det indebærer også, at ægtefællen ikke må misbruge arven efter først afdøde, således at arven til børnene består.
I Spanien findes denne figur ikke, der skal altid foretages et skifte, uanset om der findes børn eller ej, og om man er gift med fælleseje eller særeje. Netop det gør, at selvom dansk lov skal anvendes ved en boopgørelse i Spanien, kan den ikke anvendes i alle aspekter, simpelthen fordi det rent praktisk ikke kan lade sig gøre. Det kan lyde noget modsigende, at egen lov skal anvendes, men at det samtidig ikke kan lade sig gøre, men da hvert lands lov er forskellige, kan man komme ud for disse tilfælde. Og skulle man på trods dette få anderkendt figuren, så der ved boopgørelsen står, at ægtefællen er i uskiftet bo, er der både administrative og skattemæssige aspekter, der ikke indretter sig efter de danske regler.
Forudsætningerne for uskiftet bo er bla., at der i ægteskabet findes fælleseje og fælles børn. Udover det skal der ved dødsfaldet indleveres en opgørelse til Skifteretten, hvor der redegøres for afdødes bo, således at man sikre, at den reele arv udbetales, når det bliver tid til at skifte. På den vis sikres børnene deres arv, selvom skiftet og udbetalingen udsættes.
Problemstillinger
Med dette i mente, kan følgende problemer opstå, når man ønsker at anvende uskiftet bo ved et skifte af de spanske aktiver.
- Der findes ingen Skifteret i Spanien, eller nogen anden offentlig instans, der fører tilsyn i tilfælde af arv. Med mindre arvingerne ikke er enige, vil boopgørelsen altid være privat, og dermed vil det ikke fremgå nogen steder, hvad der skal tilfalde arvingerne, når der engang skal skiftes efter først afdøde.
- Ved tilfælde med fast ejendom, der skal tinglyses, kan det ikke tinglyses på en sådan måde, at det fremgår, at ægtefællen sidder i uskiftet bo. Det vil udelukkende fremgå, at den overlevne ægtefælle ejer ejendommen, og dermed har denne fuld dispositionsret, og børnene vil ikke blive meddelt, hvis ejendommen afhændes, ej heller vil det fremgå for en køber, at det er tilfældet.
- Det samme gælder for øvrige midler og værdier, som ægtefællen vil kunne disponere frit over.
Da situationen er sådan, vil det kunne vise sig svært at redegøre for, hvilke værdier der skal tilfalde børnene, når boet skal gøres op, hvilket kan give problemer, hvis ægtefællen misbruger arven uden arvingernes kendskab herom. Dette betyder ikke, at hverken retten til arv eller selve arven er mistet, men det kræver større arbejde at bevise og få anderkendt arven, hvorfor det altid er bedst at sikre sig mod en sådan situation.
I Danmark kan man ydermere give accept til uskiftet bo på forhånd, ved at underskrive en erklæring. Det kan dog ikke lade sig gøre i Spanien, det vil altså ikke være muligt at få børnene til at underskrive en sådan erklæring i Spanien, da man ikke kan foretage lovning om arv på forhånd. Skulle der findes en erklæring i Danmark, som man ønsker håndhævet i Spanien, vil resultatet stadig være som forklaret ovenfor, hvorfor dette ikke er en måde at få det gennemført i Spanien.
Løsning?
Når jeg skriver testamente for et ægtepar, der i Danmark har bestemt uskiftet bo til deres ægtefælle, indkluderer jeg det som regel i det spanske testamente, med en efterfølgende klausul om, hvordan boet skal behandles, hvis uskiftet bo ikke kan anvendes i Spanien. På den vis sikrer man, at hvis det skulle blive muligt i fremtiden (når testamentet skal tages i brug), så vil ægtefællerne kunne sidde i uskiftet bo, og hvis det stadig ikke er muligt, fremligges der i testamentet et alternativt ønske.
Min anbefaling er, at man bestemmer en arving, værende det enten ægtefællen er børnene, hvad man måtte ønske, dog altid med tanke på, at en evt. tvangsarv kan tilfredstilles, så loven ikke omgåes.
Man kan læse nærmere om et testamentes indhold under “Nyheder”.
0 Comments