SAMEJERSKAB OG ARV

ARV VED SAMEJERSKAB

Hvordan er arven ved tilfælde af samejerskab med andre personer, og hvordan kan man sikre medejerne, når en af ejerne går bort, så det fremtidige ejerskab bliver, som man ønsker det.

Når man køber en feriebolig i Spanien, uanset om det er en investering med tanke på udlejning, eller om det er for at bruge den selv, findes der mange måder at købe på; alene, med ægtefælle, med andre personer, par eller ej. I sådanne tilfælde, og uanset hvilket aftale man indgår i forbindelse med afholdelse af udgifter, fordeling af brug, osv., skal man have i mente, at hvis en af ejerne går bort, vil den andel blive arvet af personens efterfølgere, hvorfor samejerskabet ændrer sig, og parterne skal nu til at aftale og koordinere med en anden eller andre personer.

For at forklare, vil jeg her fortælle om Familien Hansen og Jensen, der sammen har købt en lejlighed. Hvert par er gift og de har børn. Hver person anses for at eje 25% af lejligheden. Situationen er således:

Til dette eksempel tages der ikke højde for uskiftet bo mellem ægtefællerne, da det er en juridisk figur, der ikke kan anvendes direkte i Spanien, præcis som man kender det i Danmark. Information om netop denne problematik, kan man læse nærmere om under “Nyheder”.

Desværre sker det, at Hr. Hansen går bort, og boopgørelsen for de spanske aktiver sættes igang, i dette tilfælde udelukkende de 25% af den spanske lejlighed. Hr. Hansen havde ikke oprettet testamente, så boet opgøres i henhold til den danske arvelov, hvilket betyder, at boet fordeles med 50% til ægtefællen og 50% til deling mellem børnene.

Ejerskabet af ejendommen har således ændret sig; Fru Hansen ejer nu størstedelen af ejendommen, og de to børn er trådt ind i fælleskabet, og skal derfor nu tages i betragtning, ligesåvel som at de har brugsret og bestemmelse over ejendommen. Hver enkel part svarer dog kun for sin andel. Situationen vil se således ud:

Efterfølgende sker det, at Fru Jensen går bort, og hendes spanske bo skal opgøres, som det skete med Hr. Hansen´s bo. Fru Jensen har dog oprette testamente, hvor hun efterlader sin andel til Hr. Jensen, da hun ikke ønsker, at hendes børn skal indblandes i samejerskabet. Således forøges Hr. Jensens andel, og han ejer nu 50% af ejendommen og dermed størstedelen.

Der kommer derfor ikke nye ejere til, dog ændrer fordelingen sig mellem de eksisterende ejere. Således ser det ud:

Som det måske fremgår af denne historie, kan ejerskabet af en ejendom ændre sig på mange måder, alt efter hvilke efterkommere ejerne har, hvordan deres bo fordeles, hvordan der disponeres specifikt over den spanske ejendom via testamente. Man skal derfor tage sådanne scenarier med i sine overvejelser, når man indgår i et samejerskab med andre.

I dette tilfælde, hvor en ægtefælle fra hvert ægteskab går bort, sker der deling af deres respektive 25%. I tilfældet med Fam. Jensen, når den overlevne ægtefælle, Hr. Jensen, går bort, vil de tre børn arve denne andel på 50%, hvorfor de hver især vil ende med 16,66% af ejendommen. Endnu et nyt samejerskab opstår på lejligheden, og endnu flere skal nu koordinere omkring ejendommen og dens brug. Således er denne situation:

Mange ville måske spørge, efter at have læst alt dette, “hvordan sørger vi for, at ejendomme forbliver mellem os oprindelige ejere?” eller “Hvordan undgår vi, at vores børn blandes ind i et samejerskab med vores venner?” Alt efter hvad ønsket er for det fremtidige ejerskab af lejligheden, kan man via testamente disponere – dog alid med tanke på, at evt. tvangsarv skal kunne dækkes – enten i Spanien eller i Danmark – hvis man ikke efterlader til sine børn.

Man kan også testamentere til de øvrige samejere (igen ikke at glemme tvangsarven til evt. børn), men på den måde vil ejendommen ende i én families hænder, og i sidste ende denne families efterkommere. Altså vil den først afdøde families efterkommere ikke få fremtidig del af ejendommen.

Brugsret

En anden måde at holde børnene ude af samejerskabet er ved at testamentere brugsretten til de øvrige samejere. På den vis vil børnene arve og eje deres respektive andel, men de vil først kunne gøre brug af ejendommen, når personen med brugsret er gået bort. Således kan ejendommen forblive mellem samejerne, og først når alle oprindelige ejere går bort, vil arvingerne træde ind i forholdet. Således vil det være arvingerne fra hver familie der tilsammen skal konstruere et samejerskab dem imellem, og ikke med de oprindelige ejere.

Man kan læse nærmere om testamentets indhold under “Nyheder”.

Køb via selskab

En helt anden mulighed er at købe lejligheden via et dansk selskab. Om hvorvidt det kan kan betale sig økonomisk og juridisk i Danmark, bør man søge rådgivning om i Danmark, da jeg udelukkende kan rådgive om de spanske forhold.

I Spanien vil det dog betyde, at idet selskabet er ejer af ejendommen, og hvis der sker et dødsfald mellem ejerne, skal der ikke foretages noget aktivt i Spanien i forbindelse med arven, da det er afdødes andel af selskabet der indgår i boet, hvilket vil skulle håndteres i Danmark. Dermed sparer man udgifter ifm. boopgørelse i Spanien, og man skal udelukkende bekymrer sig om, hvem der skal arve andel af selskabet.

Køb via dansk selskab kan der læses nærmere om under “Nyheder”.

Konklusion

Denne artikkel er ikke ment som en facitliste, når man ønsker at købe med andre, blot er den for at gøre opmærksom på, at når man indgår i et samejerskab, må man nødvendigvis huske på at arv bliver en del af forholdet, hvilket vil medføre konsekvenser for de efterladte, som man bør være bevidst om, inden man går ind i et sådant juridisk forhold. Man bør altid tale med sin advokat om detaljerne, når man gør sig overvejelser om at købe til deling med andre, så man er bekendt med de mulige fremtidige konsekvenser på forhånd.